Den sidste olie

Marcelo Krankl-krimi nr. 3 
(udgivet 12. februar 2016)

BAGGRUND OG HANDLING

Om få årtier slipper verdens olie op. I Arktis er kampen om ressourcerne i gang – på liv og død. Greenpeaces videojournalist Vicky von der Pahlen bortføres og holdes fastlænket i en uhumsk og utæt hytte et ukendt sted i Grønland.

En israelsk milliardær med skjulte interesser sender Marcelo Krankl til Nuuk for at finde Vicky, inden hun dør af mishandling og kulde.

Samtidig vil den yderligtgående miljøgruppe Ocean Action kapre
verdens opmærksomhed ved at blokere skruen på en olietanker i et farvand fyldt af isbjerge.

En historie om gråzonen mellem idealisme og terrorisme. Et møde med Grønland og dets gribende natur. Et geostrategisk spil om den sidste olie.


SYNOPSIS OG PERSONGALLERI
Advarsel: Hele romanens handling afsløres i dens kapitelsynopsis – eget ansvar, hvis du klikker på den!

Du kan også se bogens persongalleri.











HVEM ER MARCELO KRANKL?
Marcelo Krankl er en dameglad, hårdtslående, chilensk-dansk privatopdager, som er hovedperson – og fortæller – i Rune Stefanssons krimiserie. Hans gamle læremester og kompagnon hedder Konrad Zimmermann.

Også Marcelo Krankls bedste ven, den dansk-spanske professionelle fodboldspiller Toni ”Toro”, hjælper til.


SKAL MAN BEGYNDE MED AT LÆSE BIND 1?
Seriens bind kan læses uafhængigt af hinanden. Som i de fleste andre serier er der nogle tråde binder bøgerne sammen, og Marcelo Krankl refererer af og til de gamle sager – men naturligvis uden at afsløre plottet.

Har du fået Den sidste olie i hånden, eller interesserer du dig brændende for Grønland, så begynd bare med bind 3! Så kan du altid læse bind 1 og 2, hvis du har fået smag for serien.


HØR RUNE FORTÆLLE OM "DEN SIDSTE OLIE"
















SKAL DU TIL ILULISSAT?
Læs Runes rejsetips i reportagen Is, is, is, bragt i Ekstra Bladet 11. februar 2017.