Blockbuster

Marcelo Krankl-krimi nr. 1
(udgivet 30. marts 2011)

Blockbuster er Rune Stefanssons skønlitterære debut – den første bog i en planlagt serie med den unge chilenskfødte detektiv Marcelo Krankl.

Bogens handling:
Den unge ph.d. Sofia Goldbaum opsøger latino-detektiven Marcelo Krankl. Nogen modarbejder hendes forskning hos insulingiganten Nord, som netop er ved at lancere en ny blockbuster – et præparat, der omsætter for over en milliard dollars om året.

Sporene fører til Latinamerika, hvor fattige mennesker bliver brugt til livsfarlige forsøg. Marcelo og Sofia konfronteres med et gammelt nazinetværk, en kynisk og filosofisk medicinaldirektør, voldelige bandeorganisationer, mystiske efterretningsvæsener og iskolde israelske spekulanter.

Med alle midler forsøger Marcelo at hjælpe sin klient. Men kan han overhovedet stole på hende?

Bestil Blockbuster på Byens Forlags hjemmeside

Bogens kilder:
Læs mere om bogens kilder - litteraturhenvisninger m.m.

Uddrag:
Det blæste i Buenos Aires, regnen silede ned i Guatemala City, og det haglede hårdt i Indianapolis. Men alt det vidste jeg ingenting om på det tidspunkt. Her på Frederiksberg, København, var vejret klart og koldt, og jeg kunne mærke efterårets første rim på de små sten under mine bare fødder. Jeg stod med en pulverslukker i hånden. Store flammer flænsede luften. De kom fra en bil, der holdt i min indkørsel.
   – Sofia, Sofia! skreg jeg.

Synopsis - gennemgang af bogen kapitel for kapitel:
Advarsel: Afslører hele handlingen!
Se synopsis

Persongalleri:
Marcelo Krankl – fortæller, detektiv, partner med Konrad
Konrad Zimmermann – detektiv, Marcelos læremester
Toni ”Toro” – Marcelos ven og medhjælper, professionel fodboldspiller

Sofia Goldbaum – Marcelos klient og nye kærlighed, ph.d.-studerende
Lasse P. – kriminalreporter, indehaver af Krimi.dk, ven med Marcelo
Jessica – Marcelos søster

Arne Mackie – koncernforskningsdirektør i Nord
Arik Spiegler – laboratoriechef i Nord, israeler
Jordi Engmann – forskningsmedarbejder i Nord, argentiner
Anette B. Petersen – forskningsmedarbejder i Nord
Lars Bertelsen – gæsteforsker på Det Danske Tvillingregister

Hanoch Portman – israelsk investor, tidligere topchef i Mossad
Nahal Meishar – israelsk investor

Montalbán, ”Monti” – argentinsk detektiv
Rodolfo Gómez – administrerende direktør for Milenio
Enrique García Gago, ”don Gago” – bestyrelsesformand i Milenio

Alejandro Higuaín – formand for CCD, parlamentsmedlem i Guatemala
Vargas – leder af CPIG
José, ”el Conductor” – guatemalansk buschauffør
Manuel, ”el Taxista” – guatemalansk taxichauffør
Oswaldo Morales – guatemalansk bandemedlem (mara)

Linda Laplace – efterretningsagent fra Chi Operations

Virksomheder og organisationer, der optræder i handlingen:
  • Nord – dansk insulinproducent, opstået ved fusion af Nordisk Diabetes-behandling og Nordisk Laboratorium; er på vej til at lancere den nye blockbuster, præparatet Cronutide
  • Elia – Nords nordamerikanske konkurrent; producerer bl.a. Gilaglutide
  • Milenio – argentinsk medicinalvirksomhed med speciale i medicinalforsøg 
  • CAPRI – argentinsk netværk for især tidligere SS’ere
  • CCD – Comité Centroamericano para los Diabéticos, den mellemamerikanske patientforening for diabetikere
  • CPIG – Comité para la Protección a los Infantes Guatemaltecos, Komiteen til Beskyttelse af Guatemalanske Børn
  • Mara Salvatrucha – mellem- og nordamerikansk bandeorganisation
  • Chi Operations – nordamerikansk sikkerhedsfirma med eget efterretningsvæsen