En diskussion af den filosofiske retning utilitarisme og dens opfindelse af ”det utilitaristiske monster” løber som en understrøm gennem Blockbuster. I romanen er insulinproducenten Nords koncernforskningsdirektør, Arne Mackie, tilhænger af det filosofiske monster.
Konrad – Marcelos kompagnon – forklarer monsteret sådan her i romanen:
– Dette nyttemonster er et filosofisk tankeeksperiment fra halvfjerdserne, et uvæsen, som har hundrede gange så stor glæde af en ting som andre mennesker. Det kunne være noget så banalt som en småkage. Hvis sådan et monster fandtes, og man skulle følge princippet om at maksimere summen af lykke, så skulle nyttemonsteret spise alle småkagerne.
Arne Mackie forsvarer monsteret med disse ord: ”Vi er alle sammen monstre.”
Han mener, at vi er os selv nærmest. Som menneske i et samfund vil man altid have fokus på sin egen og sine nærmestes lykke. ”Alle andre end en filosof ville redde sit eget barn først, hvis to børn faldt i vandet samtidig,” hævder han. Vi er født med både egoisme og samfundssind.
***
Utilitarisme vil sige at betragte nytteværdien som målestok for enhver handling, vi foretager. Nytten af et stykke brød er større for en, der sulter, end for en overvægtig. Denne etiske overvejelse ligger i høj grad til grund for vore dages velfærdssamfund: Vi omfordeler goderne, så alle sikres et minimum af velfærd.
Problemet ved utilitarismen er, at den også kan misbruges. For hvad nu hvis summen af nytte og summen af lykke øges ved at slå fx handicappede, syge og sigøjnere ihjel? Hvis Hitler (for en stund) fik sit folks samlede lykke til at vokse trods minoriteters enorme lidelser? Ja, så strider utilitarismens etik mod vores kristne kulturs ideal om næstekærlighed, tanken om ligesom den barmhjertige samaritaner at hjælpe de svage og de nødstedte. Og det strider åbenlyst mod forbuddet mod at slå ihjel, der gennemsyrer næsten alle kulturer.
Mackie løser problemet ved at lade sig inspirere af det utilitaristiske monster – et væsen, som har hundrede gange større nytte af en småkage og et stykke brød end alle andre. Når vi selv er dette monster, behøver vi ikke i synderlig grad at bekymre os om fx folk i andre lande, fjernt fra os selv.
***
Det utilitaristiske monster er et tankeeksperiment udtænkt af Harvard-professoren Robert Nozick (1938-2002) i hans bog Anarchy, State, And Utopia (Basic Books, 1974). I Blockbuster har jeg tilladt mig at omdøbe bogen til The Utility Monster (Anarchy, State, and Utopia) for at gøre pointen med monsteret tydeligere.
Utilitarismen blev oprindeligt udviklet af englænderen Jeremy Bentham (1748-1832) og af Arne Mackies store inspirationskilde, briten John Stuart Mill (1806-1873). Bentham gik i øvrigt ind for dyrevelfærd, da han mente, at dyr også kan opleve smerte og nydelse. Og hvis man går ind for at maksimere summen af velfærd i hele verden, ja, så tæller dyrene også med.
***
Utilitarismen er relevant i min bog, fordi dens plot bl.a. handler om medicinske forsøg. Når man tester medicin – først på dyr og derefter på mennesker – risikerer man, at forsøgskaninerne lider overlast. Man gør det i en højere sags tjeneste, for medicinen skal jo hjælpe andre mennesker. Og det er helt fint, mener de fleste, bare risikoen for forsøgskaninerne står mål med udsigten til gavn for medmenneskerne.
Problemet med de etiske overvejelser om forsøgskaniners risiko er, at en medicinalvirksomhed i de fleste tilfælde tjener to herrer: almenvellet og aktionærerne. Samfundsnytte og egennytte blandes sammen.
Læs mere om dette dilemma i afsnittet Medicinens verden.
Læs også om, hvordan jeg fik inspiration til utilitarisme-temaet, i min tekst om De litterære hjælpere.
